Galleri Fredslunds malerierne kan leveres med en fin jernramme

Alle malerier kan leveres med ramme. De jernrammer jeg tilbyder er individuelt tilpassede til det lærred de skal bruges til, så de på afstand fornemmes som en tynd sort afgrænsning af maleriet. På den måde bliver rammen en del af maleriet uden at den stjæler opmærksomhed.

Der bruges 3 mm tykke ubehandlede jernstænger der måler 2 cm bredden så de svarer til lærredets tykkelse. Hver side på lærredet blivet målt eksakt op og og jernet bliver skåret til i de rette længder og svejses sammen i hjørnerne. På bagsiden i hjørnerne placeres et stykke jern diagonalt. I stykket er der boret hul som er undersænket, det bruges til at skrue blindrammen fra lærredet fast gennem. Vinkelstykket er også med til at stabilisere jernrammen. Er målet på en side mere en 60 cm placeres der ekstra vinkler til fastgørelse af blindammen.

Jernrammen leveres skruet på og uden behandling, da erfaringen UDEN behandling er at de faktisk holder sig flotte, uanset de befinder sig i et vådrum. Rammen får på den måde et mere råt udseende, hvor slibning af svejsesømme ses.
Jernrammen kan dog nemt afmonteres og sættes på igen, så det er nemt at behandle jernet med en beskyttelse.

Prisen for en jernramme afhænger af prisen på jern. Jern er meget efterspurgt, specielt i Kina hvor der anvendes enorme mængder jern til byggeri.
Beregningen af priser bestemmes af omkredsen på lærredet. Pt. er prisen ca. kr. 500,- (nov. 2018) for en ramme på 100 x 100 cm.

Stacks Image 44

Bagside montering

Stacks Image 46

Rammen er monteret, set fra forsiden