Galleri Fredslund | Hvad andre siger om Kirsten Fredslund Jægers malerier
KRITIK - "Hvis du kunne sige det med ord var der ikke grund til at male" - Edward Hopper

Her kan du læse hvad kritikere og kollegaer har skrevet om min malerier. Klik på overskriften herunder og så folder teksten sig ud.
Tom Jørgensen, redaktør, kunstavisen.dk - kunstkritiker
Man kan hurtigt konstatere, at Kirsten Fredslund Jæger maler landskaber. Det er imidlertid vigtigt at slå fast, hvordan hun maler disse landskaber. Her kan man passende starte med at sige, hvordan hun ikke gør. Et hurtigt blik vil således gøre det klart, at Kirsten Fredslund Jæger hverken maler centralperspektiviske landskaber, som man kender dem fra renæssancen eller skaber lyrisk abstrakte malerier à la Per Kirkeby.

Forbillederne ligger et andet sted. Dels i kinesisk og japansk kunst. Især malerierne af kinesiske bjerglandskaber skabt på lange ruller, så øjet i stedet for at fokusere på ét forsvindingspunkt som i det europæiske renæssancemaleri bliver nødt til at skandere hele lærredet og dermed i virkeligheden gengive synsprocessen, som den rent faktisk tager sig ud. Et andet forbillede er italiensk kunst fra 1300-tallet, hvor centralperspektivet endnu ikke er opfundet, og man i stedet opererer med det såkaldte hierarkiske perspektiv, hvor objekter og figurer i baggrunden gengives som større end dem i forgrunden, og hvor man som i det kinesiske maleri ikke har et fastfrosset forsvindingspunkt.

Det er også relevant at konstatere, at Kirsten Fredslund Jæger ikke maler et konkret landskab, men snarere essensen af indtryk hentet fra rejser i Italien, Spanien, USA og Kina.
”Byen ved søen” er sådant landskabsbillede. De slanke hvide tårne giver mindelser om San Gigmignano, den berømte toscanske middelalderby. Små kvindeskikkelser i sommerkjoler står i portåbninger, parate til enten at forsvinde ind på den anden side eller komme os i møde. Et træk, man finder i de fleste af Kirsten Fredslund Jægers malerier. Farven lægger sig som et særskilt lag over kompositionen levende sit eget liv på billedfladen i stedet for at knytte sig til bestemte objekter. Tonen er som altid hos kunstneren varm og sommerlig med grønne, røde og blå kulører i kontrast til de hvide huse og baggrundens bjerge. Indtrykket er fredfyldt. Her er harmoni og ingen fare. Gåder er der også. I renæssancemaleriet føres blikket uhindret ind i billeddybden. Alt er åbent og afsløret. Hos Kirsten Fredslund Jæger spærrer mure eller landskabet selv for blikkets indtrængen. I stedet fungerer de mange porte som overgangssteder i både bogstavelig og overført betydning. Kvinderne på vej igennem portalerne er på en rejse til en ukendt verden.

Afsløres karakteren af denne ikke, er pirringen af vores nysgerrighed til gengæld så meget desto større. Vi lader vores fantasi spille og digter med. En sidegevinst, man ikke skal undervurdere.
Kirsten Fredslund Jægers billedverden tager os med på en rejse til steder, vi kender. Kender fra vores egne rejser, fra film og bøger eller fra vores drømme. Hun maler dem, så man fornemmer sommervarmen, der får luften til at vibere, og den overvældende duft af lavendel og vild timian. Og man længes.

Tom Jørgensen
Gloria Jensen, kunstner, Atelier 12B - kunst kollega
Universal kunst med galleri af glæde
Da danske Kirsten Fredslund Jæger fandt kul i sin bedstefars gamle smedie, og hun tegnede med kullet på de hvide pudsede vægge, har tegning med kul fulgt hende gennem hele sit kunstværk. Hun elsker at berøre alle vores sanser, og gennem nye oplevelser berøre meningen med livet. Dette driver hende, når hun starter på et blankt lærred - som en rejse mod ukendt destination.

Ud i det blå
Hendes arbejde virker kendt for mange, uanset nationalitet, og alligevel ikke. For hun maler en blanding af rejseoplevelser og respektfulde møder med andre i en fantasiverden, der vækkes i beskueren, en anerkendelse af situationer, steder og samlinger. Du føler, at det er noget du har set før. Det giver et positivt ekko i sindet, fordi hendes verden ikke er sort / hvid, men er ret mættet med en palette af farver, som hun bruger liberalt.
Farverne stråler ud af jernrammerne, der omslutter hvert arbejde. Farverne prikker til ens nysgerrighed for at finde historien på billedet. Det kan tage tid, fordi der er mange lag og niveauer, fordi Kirsten formår at reproducere den visuelle proces, som den faktisk ser ud. Hensigten er at give beskueren en oplevelse, som måske er forskellig fra dag til dag, når du går forbi billedet.

Passion, porte og piger
Kirsten vil have beskueren til at tænke videre. Derfor er der for eksempel oftest en port i billederne. Det er op til beskueren at afgøre, om porten er åben eller lukket. Pointen er, om du selv lukker en port eller andre gør det for dig, så er der altid en vej. Derfor bliver portene til krydsninger, både i bogstavelig og figurativ forstand - som en åbning mod noget nyt.
I malerierne vises små kvindelige figurer i sommerkjoler i portåbningerne, klar til enten at forsvinde eller komme os i møde. Pigerne sender smil til verden, og de der kommer os i møde os, spreder glæde. De er i bevægelse, forskellig i farve og form.
Kunstnerens tone er varm og sommeragtig med grønne, røde og blå farver i modsætning til de hvide huse med kullinjer og naturlige baggrunde, som f.eks. bjerge, som hun er meget forundret af.

Et maleri skal røre ens sjæl. Flytte beskueren, fornøjelsen af at opleve nye detaljer, når du ser på det. Erfaringen med at føle, at man ser noget autentisk, selv om det er fantasi. De ting der farver vores eksistens.
Kirsten bidrager til dette med hendes optimistiske udsigter, når man maler.
Unik og universel kunst i en.

Gloria Jensen